
“Europas selvmord”: Historisk EU-migrationspagt træder i kraft, mens splittelsen vokser
Via Remix News,
For seks år siden, i 2020, beskrev den franske politiker Marine Le Pen migrationspagten, som dengang var under udarbejdelse, som »Europas selvmord«. Hun sagde, at den ville bringe 60 til 70 millioner nye migranter til Europa, som Remix News rapporterede dengang.
Europa er ved at finde ud af, hvor profetiske dens kritikere har været. Den 12. juni trådte den stærkt omstridte EU-migrationspagt officielt i kraft, hvilket øjeblikkeligt udløste en skarp politisk splittelse på tværs af kontinentet.
Bruxelles signalerer allerede en hård linje over for modstand; EU’s egen migrationskommissær indrømmede for nylig, at Unionen forbereder et »hårdt indgreb« mod medlemsstater, der nægter at efterkomme de nye omfordelingsdirektiver.
Kernen i kontroversen er pagtens obligatoriske migrantkvoter, som Bruxelles betegner som »byrdefordeling«. I praksis argumenterer kritikere for, at dette fordelingssystem giver nationer som Tyskland og Frankrig en bekvem mekanisme til at aflaste asylansøgere over på central- og østeuropæiske nationer – såsom Polen og Ungarn – som historisk set har opretholdt strenge anti-flygtningeholdninger.
Europas anti-indvandringspolitikere reagerer allerede på det, de kalder en lov, der vil bringe katastrofe over Europa. Le Pen opfordrer, seks år senere, til en »forfatningsmæssig folkeafstemning om indvandring.«
»I morgen træder migrationspagten i kraft. Den vil forpligte EU-medlemsstaterne til at modtage migranter under trussel om bøder. Når vi kommer til magten, vil vi foreslå franskmændene en forfatningsfolkeafstemning om indvandring, som er det eneste middel til at genvinde kontrollen over vores migrationspolitik,« skrev hun på X.
De økonomiske sanktioner for manglende overholdelse er strenge. Regeringer, der ikke overholder aftalen, risikerer bøder på op til 21.000 euro pr. migrant, hvilket potentielt kan koste de afvigende nationer hundreder af millioner af euro. Desuden giver pagten mulighed for, at disse økonomiske sanktioner kan justeres opad i de kommende år, hvilket hurtigt kan få omkostningerne ved manglende overholdelse til at stige til milliarder af euro.
I mellemtiden fejrer andre etablerede europæiske politikere tiltaget. Den tyske kansler Friedrich Merz forsøgte at fremstille migrationspagten som et positivt skridt for at kontrollere indvandringen.
“Vendingen i migrationspolitikken er indledt—både nationalt og på europæisk plan. Fra i dag gælder det fælles europæiske asylsystem: bedre kontrol og orden, hurtigere procedurer og en retfærdig fordeling af ansvaret. Reformen skal gennemføres effektivt. Det er sådan, vores land vil drage fordel af den,” skrev Merz.
Selvfølgelig forsøger EU også at sælge pagten på de sociale medier.
Det endelige mål med EU’s migrationspagt
Sprogligt set udgør EU’s fokus på at dele en migrations”byrde” en markant retorisk afvigelse fra højdepunktet af flygtningekrisen i 2016. For et årti siden blev nyankomne bredt hyldet af Bruxelles som Europas fremtidige arbejdsstyrke – de læger, advokater og ingeniører, der var bestemt til at redde kontinentets aldrende pensionssystemer. I dag er det idealistiske sprog blevet erstattet af et utilitaristisk ordforråd, der handler om at håndtere en »byrde«.
Strategisk fungerer pagten som en politisk trykventil. Ved at mindske den umiddelbare koncentration af migranter i Vesteuropa håber Bruxelles at dæmpe den hurtige fremgang for populistiske højrefløjspartier ved valgene. Samtidig søger rammeaftalen at indføre demografisk mangfoldighed i de østeuropæiske lande, som EU’s ledelse længe har kritiseret for at være alt for homogene og politisk konservative. På lang sigt kan naturalisering og familiesammenføring af disse migranter fundamentalt ændre den politiske dynamik i disse traditionelt konservative regioner til fordel for venstreorienterede og indvandringsvenlige partier.
Befolkningerne i Central- og Østeuropa er dog fortsat overvældende imod tvungen genbosættelse. Årtier med meningsmålinger viser en dyb samfundsmæssig præference for at bevare de nuværende demografiske strukturer, hvilket baner vejen for en langvarig forfatningsmæssig og politisk fastlåst situation mellem de nationale hovedstæder og Bruxelles.
Ungarn under nyt lederskab
EU’s politiske skakbræt har også ændret sig markant med Ungarns nylige magtskifte. Den tidligere premierminister Viktor Orbán, der længe har været den hårdeste modstander af Bruxelles’ migrationskvoter, er blevet afløst af premierminister Péter Magyar.
En rapport i Euractivs nyhedsbrev stiller spørgsmålstegn ved, »om nogle nationale regeringer er klar« til EU’s migrationspagt, hvilket har »rejst spørgsmål om, hvorvidt Bruxelles bliver nødt til at slå hårdt ned på hovedstæder, der ikke overholder reglerne.«
I et interview sagde migrationskommissær Magnus Brunner, at de er parate til at bruge »pisk« for at få lande som Ungarn til at rette ind.
»Der er både pisk og gulerod i pagten. Man får altså støtte, man får penge, kun hvis man gennemfører pagten,« sagde han.
Faktisk lægger Euractiv ganske åbent op til, at Magyar måske er mere end villig til at svigte offentligheden i spørgsmålet om migrationskvoter.
»Péter Magyar, Ungarns premierminister, der engang var en fast modstander af EU’s migrationspagt, holder nu sine muligheder åbne. Da han blev presset af oppositionspartiet Fidesz til at udelukke en gennemførelse, undveg han spørgsmålet og sagde blot, at ’der ikke vil være ulovlige migranter i Ungarn’ under en Tisza-regering,« skrev Euractiv.
Denne omhyggeligt formulerede skelnen lader døren stå vidt åben for ankomsten af migranter, der behandles »lovligt« inden for rammerne af den nye EU-ordning. Det er ikke overraskende, at kommissær Brunner har rost den nye ungarske regerings holdningsskifte og kaldt regeringen »meget konstruktiv« samt tilføjet: »Vores opgave er at forklare fordelene for Ungarn og synliggøre dem på politisk plan.«
Brunner var bestemt klog nok til ikke at fremstille den nye migrationspagt som »Europas selvmord«, mens han forsøgte at true den nye ungarske regering. Så meget kan man give ham kredit for.